Myanmar

Som led i godt to måneder i Asien er vi godt 3 uger i Myanmar. Først en rundrejse i 10 dage, hvor vi havde en bil med chauffør og guide - bare os to. Chauffør og bil skiftede nogle gange, fordi vi også skulle flyve 4 strækninger, men guiden var med over det hele. Det viste sig at være et meget stort plus. Hun var et utrolig venligt og behageligt menneske, en glimrende guide, der også kunne fortælle mange, mange ting om sit land og dets udvikling, og som havde en meget beundringsværdig holdning til sine landsmænd. Militærstyret sidder endnu delvis på magten, og de fik det glatte lag, men vi tror på vores mor, Aung San Su Kyi. Hun syntes at kende alle, havde et smittende godt humør, og dirrigerer sit overskud på guidevirksomheden til mange små virksomheder - små beløb, men alligevel - og prøver at opmuntre de mange børn til at gå i skole frem for at sælge souvenirs til turisterne. Og så hedder hun Mya Mya Win :). I turplanen fyldte buddhismen også meget - og der er mange, mange pagoder i Myanmar, som vi på et tidspunkt fik nok af, hvilket hun straks opfattede, og da vi jo selv bestemte planen, blev pagoderne så droslet ned. Befolkningen virker åben og let at komme i kontakt med. Åben, smilende, utrolig stilfærdig - og kønne piger :). Militærstyret? Støtter man ikke det ved at rejse til landet? Til en vis grad, jo, men landet er i ombrydning til demokrati, og alle ønsker turisterne - og vi kan ikke se andet, end at der falder en del af til folket - og Mya Mya. Så vi kan anbefale det - men nemt er det ikke. Besværligt at få visum, det tager lang tid. Kreditkort kan ikke bruges, man kan kune betale kontant, med US$ eller lokalvaluta kyat - og disse US$ skal vel at mærke være helt nye, er der den mindste fold på dem, afvises de. Det vidste vi godt, og havde derfor nye med, men måske lidt i underkanten af dem, efter vi har set hotelpriserne her i vores aktuelle område. Så nu er det spændende, om vi kan komme af med nogle af vore ikke helt nye sedler, som dog for os at se er fejlfrie. Begrundelsen skulle være, at der var en del svindel med sedlerne for år tilbage? Mya Mya siger, at det er en magtkamp mellem bankerne og den nye regering. Burma eller Myanmar, som blev besluttet af militærstyret? Mya Mya vil holde fast ved Myanmar - der bor andre end burmesere her, hun kommer selv fra shan-folket i nordøst. Og Myanmar er det oprindelige navn, Burma englændernes.
                                   

Yangon

Bagan

Mandalay

Irrawaddy

Pindaya

Inle Lake

Golden Rock

Ngwe Saung

Mawlamyine