Den 9. januar 2007 var jeg på vej hjem fra arbejde kl ca 16.45. Vejret var klart, og på vesthimlen så jeg da et himmellegeme, som ikke kunne være andet end en komet. Jeg for hjem til kikkerten, fotoapparatet og Google, som kunne fortælle mig, at det var C/2006 P1 McNaught, opdaget i august 2006, som nu var ved at blive den kraftigst lysende komet i 35 år, med en lysstyrke på -2.2 kraftigere end Venus.
I marts 2002 havde vi besøg af Ikeya-Zhang, som også var flot, men langt svagere.